Skip to content

“HAVNEN”

Er en feriebolig på 124 kvadratmeter i to etager, beliggende på Lystbådehavnen i Køge. Ferielejligheden ligger som et af de midterste af tolv rækkehuse og man vil om sommeren opleve den intense feriestemning nær stranden mellem ishuse og restauranter. Om vinteren kan man opleve den stik modsatte stemning af forladthed når vinden tager fat i lystbådenes fald og får dem til at banke mod masterne. (Passer ikke, det har vi selvfølgelig lavet en aftale med havnen om at sådan skal det ikke være)  Et perfekt udgangspunkt for jyderne der vil vise deres børn hvad Sjælland og København handler om: Kun 35 min i bil ad god firespors motorvej – til Tivoli, til Den blå Planet, til Nyhavn, til uudtømmelige mængder af Michelinrestauranter, almindelige gode restauranter og til eksotiske spiseoplevelser fra alverdens lande, til brokvarterene hvor banderne dagligt skyder på hinanden.

Eller hvad med en historisk tur fra stenalder over bronce- og jernalder til vikingetid i sagnlandet Lejre, for at slutte af i Roskilde i Vikingetidens storhedstid? Eller endnu længere tilbage i tiden hvor dinosaurerne levede på Stevns og Møns klinter. 

Måske en tur i skovtårnet ved Haslev og et besøg på Villa Gallina efterfulgt af Bon-Bon land i Næstved? Eller nordpå til kunstmuseet Louisiana? Mulighederne er mange.

Feriehuset har i stueetagen to værelser, hver egen udgang til nordvendt terrasse og begge med to senge der enten kan stå som dobbeltseng, men bedst som enkeltsenge. Derudover toilet/badeværelse, samt stort velindrettet køkken med plads til otte ved bordet.Første salen har stort værelse med eget bad/toilet, vaskemaskine og tumbler samt stor opholdstue med egen sydvendt veranda med udsigt udover bådehavnen.

Og fik jeg sagt det? Sommerhuset ligger kun 200 m fra en fantastisk børnevenlig sandstrand!

Pris for overnatning excl. morgenmad:

•  4 personer: kr 1200,-
•  Ekstra opredning: kr 200,-
•  Hund/husdyr: kr 150,-

https://koege-bed-breakfast.dk/author/iura/ https://koege-bed-breakfast.dk/koge-bed-breakfast/